Intro Åbne Døre Pinse
Pinse 2016
Åbne Døre i Pinsen 2016 - Kort og program
- Et lille halvrundt “jubilæum”: Pinsens Åbne Døre fylder fem
I pinsen 2016 er det femte gang Foreningen Åbne Bagdøre 5762 slår dørene op til en mangfoldighed af liv og kreativitet i det sydfynske postnummer. Med Åbne Døre 5762 i Pinsen åbner vi fordøren, inviterer ind – deler og viser det, der optager og inspirerer os, til hinanden og en bredere kreds.
Dørene er åbne rundt omkring i det sydfynske forårslandskab søndag og mandag i pinsen, og det er en god ide at starte i den gamle, renoverede krosal i V. Skerninge med at se en præsentation af hver enkelt deltager.I Krosalen er det også muligt at deltage i foreningens lotteri, hvor du kan vinde fine præmier, som deltagerne og det lokale erhvervsliv donerer.
Download rutekort med adresser på de enkelte besøgssteder – så det er nemt at vælge, hvem du vil besøge, samt at finde adressen.
Download programmet, hvor du kan se, hvad der sker på klare klokkeslet de enkelte steder.
Lad dig overraske!
På de 15 besøgssteder kan du få mange gode oplevelser og overraskelser. Du kan se, hvordan en lædertaske bliver til, opleve brudstykker fra flygtningedrengenes dag på Asylskolen, nyde fine forårshaver og være med til musikalsk fællesspisning søndag aften.
Vi byder på et væld af kunstneriske udfoldelser; musik, billedkunst, skulptur, smykker, beklædning, pileflet og anden brugskunst. Vil du selv være med? Det kan også lade sig gøre - der er forskellige workshops rundt omkring. Du kan for eksempel prøve at danse tango eller lære at male akvarel!
På mange af besøgsstederne kan du købe forfriskninger, få en kop kaffe med kage – eller spise frokostanretningen eller madpakken i dejlige omgivelser.
Velkommen!