Jeg fik fat i noget fantastisk, blåt velour... Pinsen 2013

scan0001

Jeg fik fat i noget fantastisk, blåt velour...

scan0001

 

Stemninger, blomster, mosekonens bryg og lækre stoffer kan inspirere Margit Høll fra Øster Skerninge, når hun arbejder med at skabe kjoler. For hende er processen som al anden kunst. Idé, arbejde, tvivl, mere arbejde og somme tider glæde og forløsning.

 

Margit Høll er uddannet i tekstilbranchen som produktudvikler. Det lyder teknisk, men det er det ikke, når hun får det rigtige stof mellem hænderne. Lige nu arbejder hun med en ide til en kjole med titlen: "Blå(o)t til lyst" - den skal helst være færdig til Åbne Døre hos Nina Buch på Kohavevej i Ollerup.

 

"Jeg fik fat i noget fantastisk blåt velour, der ruller sammen hvis man klipper det i strimler. Kjolens titel kom ved at lege med ord og materialer, men jeg er endnu ikke helt sikker på, hvordan den kommer til at se ud."

 

Hun er ikke bange for at bruge udtrykket episke kjoler – de skal fortælle en historie. En anden kjole hedder f. eks "Mosekonens sommernatsdrøm af egen bryg og mormors gamle blonder.

 

Tag bare op på Kohavevej 35 for at se, hvordan kjolerne præsenterer sig rundt om i haven.